|
|
|
|
Home
Matches 2301 to 2329 of 2329
| |
Notes |
Linked to |
| 2301 |
At the age of six, Otto was married with Agnes of Palatinate, and with this marriage, he inherited Palatinate. Her grandfathers were Duke Henry the Lion and Conrad of Hohenstaufen. Otto's descendents kept it as a Wittelsbach possession until 1918.
Otto acquired the rich regions of Bogen in 1240, and Andechs and Ortenburg in 1248. After a dispute with emperor Frederick II was ended, he joined the Hohenstaufen party in 1241. His daughter, Elizabeth, was married to Frederick's son Conrad IV. Because of this, Otto was banned by the pope. | Otto II. von Wittelsbach
|
| 2302 |
Søn af Lars Peder Jensen Wolff (d. 1818) og Christiane Margrethe Nielsen (1762 - 1828) | Benjamin Larsen Wolff
|
| 2303 |
Kilde, familien Wolff-Sneedorff. Ægteskabet var barnløst. | Aage Wolff-Sneedorff
|
| 2304 |
Kilde, familien Wolff-Sneedorff | Knud Wolff-Sneedorff
|
| 2305 |
Forældre, Major Peter Bernhard von Wolffradt og Louise Hedevig Ocksen | Johanne Diderikke von Wolffradt
|
| 2306 |
De fleste medlemmer af denne familie skrev i det 17. - 18. Aarhundrede deres navn Wohnsfleth | Cecilie Volmersdatter Wonsfleth
|
| 2307 |
Parents, William Paterson Wood and Ann Elizabeth Beaudhuy. Her grandparents were Anthony Beaudhuy, owner of two estates on St. Croix and Anna Elizabeth Jürgens (Jørgensen?) | Anna Elizabeth Beaudhuy Wood
|
| 2308 |
Thomas of Woodstock, 1st Duke of Gloucester (January 7, 1355 – September 8 (or 9), 1397) was the thirteenth and youngest child of King Edward III of England and Queen Philippa. He was the fifth of the five sons of Edward III who survived to adulthood. Thomas was murdered in Calais in 1397 on behalf of his nephew, King Richard II of England, causing an outcry amongst the nobility of England which is considered by many to have added to Richard's unpopularity.
| Thomas of Woodstock
|
| 2309 |
Datter af, Generalprokurør, Konferensraad, Johan Worm og Marie Georgine Krone | Magdalene Jakobine Johansdatter Worm
|
| 2310 |
Worm, Ole (Oluf), 1588-1654, Læge. Worm var født 13. Maj 1588 i Aarhus, hvor Faderen Villum Worm var Borgmester og gift med Inger Olsdatter, Datter af Borgmester Ole Jørgensen i Horsens. Bedstefaderen Johan Worm, Raadmand i Aarhus, var tillige med flere Medlemmer af samme Familie kommen til Danmark fra Arnheim i Geldern, i det den var flygtet fra Holland under Religionsforfølgelserne. Efter at W. havde frekventeret Aarhus Skole, blev han sendt til Gymnasiet i Lüneburg, og efter et Aars Ophold her rejste han til Emmerich i Geldern, hvor han havde paarørende. Her fra rejste han hjem, men gav sig atter snart paa Rejse, drog efter Faderens Raad til Universitetet i Marburg og blev 1605 immatrikuleret her. Paa Grund af religiøse Stridigheder maatte han imidlertid snart flygte her fra sammen med andre studerende og Professorer af den augsburgske Konfession og begav sig til Giessen, der fra 1607 til Strasburg. Her begyndte han først paa det medicinske Studium, hvilket han derpaa dyrkede videre i Basel under de berømte Lærere Plater, Bauhin og Zwinger. 1608 gik han videre til Universitetet i Padua, hvor han ivrig dyrkede klinisk Medicin ligesom ogsaa Kirurgien, og hvor han valgtes til Konsiliarius for den tyske Nation. 1609 gennemrejste han Italien og opholdt sig paa Tilbagevejen nogen Tid i Montpellier og Paris, hvor han begyndte at gjøre sig bemærket som dygtig Læge. Over Holland og med et længere Ophold ved det nye Universitet i Leiden vendte han 1610 tilbage til Danmark og blev nu først indskreven ved Københavns Universitet. Han imponerede ved sine dygtige og alsidige Kundskaber, men for ham selv var det endnu ikke nok, og 1611 gik han atter ud paa Studierejse og dyrkede i nogen Tid kemiske Øvelser i Marburg. 1613 kom han da endelig tilbage til København og blev udnævnt til Professor ved Universitetet. Han traadte ind i det filosofiske Fakultet i det laveste Professorat, som Pædagogicus, rykkede 1615 op som Professor i Græsk, blev 1621 Professor i Fysik og endelig 1624, da Caspar Bartholin gik over i det theologiske Fakultet, Professor i Medicin, i hvilken Stilling han virkede til sin Død, 31. Avg. 1654. I denne lange Funktionstid modtog han de sædvanlige Æresbevisninger og var 5 Gange valgt til Universitetets Rektor, sidste Gang i sit Dødsaar.
Han var 3 Gange gift. 26. Nov. 1615 ægtede han Dorothea Fincke (f. 1596), Datter af det medicinske Fakultets Senior, den indflydelsesrige Professor Thomas F. (V, 150). Efter hendes Død (1629) ægtede han 1630 Susanne Madsdatter, Datter af Biskop Mads Jensen, og da hun døde af Pest (26. Avg. 1637), ægtede han 21. April 1639 Magdalene Motzfeldt (f. 25. Jan. 1617 d. 24. Febr. 1691), Datter af den kjøbenhavnske Vinhandler Peder M. og en Søster til Griffenfelds Moder. Med disse Hustruer fik han en talrig Børneflok, hvoraf flere Sønner og Døtre (ved Ægteskab) fik en fremskudt Plads i Samfundet.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 274 ff.
Gosch, Danmarks zoologiske Litteratur II, 1, S. 24 ff.
Østs Arkiv IX, 361 ff.
Folkekalender for Danmark 1872.
Dansk Folkelæsning IV, 250 ff.
J. Petersen, Bartholinerne og Kredsen om dem S. 16 ff.
Jul. Petersen. | Ole Worm
|
| 2311 |
Forældre, Peder Worm, Købmand i Ålborg 1681-1746 og Abildgael Marie Henriksdatter Cornelisen 1694-1728 | Henrik Christian Wormskiold
|
| 2312 |
Wormskjold, Peder, 1750-1824, Rentekammerdeputeret, var en Søn af Kancellisekretær Henrik Christian W. til Bramminge (f. 17. Okt. 1726 d. 6. Maj 1760) og Ingeborg Christiane Teilmann (f. 1720 d. 4. Maj 1785). Han fødtes 26. Avg. 1750, studerede fra 1767 ved Sorø Akademi særlig Kameralvidenskaberne, tog 1771 juridisk Embedsexamen ved Kjøbenhavns Universitet, blev 1776 Kammersekretær ved det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer, men overgik det følgende Aar i den tilsvarende Stilling ved Rentekammeret, hvor han 1781 udnævntes til Kommitteret, 1796 til Deputeret og fra 1810 var 1. Deputeret. Desuden blev han 1784 Medlem af Kommissionen til at undersøge det kongl. Theaters Forfatning og var 1786-92 Medlem af Theaterdirektionen. End videre fik han 1786 Sæde i den store Landbokommission, hvor han -- jævnlig fra et mere konservativt Standpunkt end det, Kommissionens Flertal indtog -- udførte et betydeligt og sagkyndigt Arbejde. Ligeledes var han fra 1793 Medlem af Direktionen for Frederiks Hospital, fra 1798 af Kreditkassens Direktion, fra 1802 af den extraordinære Finanskommission, fra 1804 af Kuratelet for Vemmetofte Kloster, fra 1807 af Provideringskommissionen for Sjælland, fra 1816 af Finansdeputationen og af Kommissionen angaaende den islandske Handels Frigivelse. Han døde 15. Marts 1824 Paa Frederiksberg. 1779 var han bleven Kammerraad, 1781 Justitsraad, 1797 Etatsraad, 1805 Konferensraad, 1811 Kommandør og 1817 Storkors af Danebrog. Han var ganske utvivlsomt en utrættelig og udmærket dygtig Embedsmand, som desuden, trods en ofte alt for stærk Fastholden af sine Anskuelser om tvivlsomme Spørgsmaal, paa Grund af sin noble Karakter, sit lyse og milde Sind var i høj Grad afholdt baade af sit Embedspersonale og af sin Omgangskreds. - 23. Nov. 1781 blev han gift med Margrethe Mette de Teilmann (f. 9. Juni 1757, d. 22. Nov. 1837 i Aarhus), en Datter af Morten de Teilmann til Ristrup og Mette v. Gersdorff.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrol. G. Kringelbach. | Peder Worm Wormskiold
|
| 2313 |
Forældre, Jens Worsaae (1780-1840) og Margrethe Elisabeth Berthelsen, en præstedatter fra Vang i Thy (1796-1848) søster til Jens Jacob Asmussen Worsaae. | Caroline Worsaae
|
| 2314 |
v. Woyda, Frederik Ludvig, 1697-1778, Amtmand,
Søn af nedennævnte Ludvig Ernst v. Woyda, blev døbt 24. Juli 1697 i Christiansborg Slotskirke. 1721 blev han Kammerpage hos Kong Frederik IV, 1726 Kammerjunker og udnævntes 1730 til Amtmand over Skanderborg og Aakjær Amter, et Embede, han beklædte indtil sin Død. 1768 købte W. en Aaret før af Kronen oprettet, af det skanderborgske Ryttergods udskilt Hovedgaard, som han efter sin Hustru kaldte Sofiendal. 1731 blev han Etatsraad, 1744 Konferensraad, 1746 Kammerherre og 1768 Gehejmeraad. Efter at være bleven hvid Ridder 1759 fik han 1767 Enkedronningens Orden. Han døde 1778. Woyda ægtede 3. Marts 1750 Frederikke Anna Sophie v. Adeler (f. 25. Sept. 1728 d. 20. Febr. 1805), Datter af Gehejmeraad Frederik A. til Bratskov og Anna Beate Rosenkrantz. Ægteparret hviler i Venge Kirke, hvor der findes en Mindetavle med deres Navne.
Trap, Beskrivelse af Danmark V, 189.
Louis Bobé. | Frederik Ludvig von Woyda, (Woida)
|
| 2315 |
v. Woyda, Ludvig Ernst, 1660-1729, Amtmand, vistnok af den pommerske Adelsslægt af dette Navn, efter andre af Ætten Woyen i Sønderjylland, der ligesom Woydaerne føre en Hjort i Vaabenet. Han blev 1697 Kammerjunker hos Prinsesse Louise. I Tiden fra 1699 til 1727 da han aftraadte Embedet til sin Svigersøn Joh. v. Jessen, var han Amtmand i Kolding. Indtil 1704 havde han Koldinghus Ladegaard i Forpagtning, blev sidstnævnte Aar Etatsraad og 1725 Konferensraad. Han døde 30. Sept. 1729. W. ægtede o. 1690 Magdalene Sybille v. Klenow (Kleinau), Datter af hertugelig meklenborgsk Overførster Heinrich v. K. og Sophie Clara v. d. Osten.
Louis Bobé. | Ludvig Ernst von Woyda
|
| 2316 |
While in Paris, he fathered two illegitimate daughters by mistresses; one of these natural daughters, Karolina von Rothenburg who married Baron Charles de Pfeffel, was an ancestor of Boris Johnson, the current Mayor of London. | Paul Karl Friedrich von Württemberg
|
| 2317 |
Forældre, Kaptajn Peter Wøldike og Christine Elisabeth Lindemann | Anna Karen Vilhelmine Wøldike
|
| 2318 |
En Engelsk Adelsmand | Gilbert Young
|
| 2319 |
Elly Yusmalia (she is daughter of Besar of Bandung, Yogja, Indonesia).
Elly has two children from her deceased husband William Bloeme.
1. Debora Bloeme
2. Devy Diana Bloeme | Elly Yusmalia
|
| 2320 |
Søn af Højesteretssagfører Fr. Zahle (død 1930) og Hustru Anna Marie Charlotte (død 1937) | Holger Zahle
|
| 2321 |
Forældre, Marineminister, Viceadmiral Christian Christopher Zahrtmann og Sophie Elisabeth Donner | Bodil Joachimine Zahrtmann
|
| 2322 |
Forældre, Marineminister, Viceadmiral Christian Christopher Zahrtmann og Sophie Elisabeth Donner | Wanda Sophie Elisabeth Candia Zahrtmann
|
| 2323 |
Fader var, Ritmester Victor Christoph von Zepelin, b.1652-d.1708 paa Torup Nørgaard | Hedevig Christine Agnete von Zepelin
|
| 2324 |
Da Friherre Christian Frederik Zeuthen døde barnløs, gik Baroniet over til hans hustrus broder Christian Frederik Greve Schulin | Christian Frederik Zeuthen
|
| 2325 |
Forældre, Viceadmiral Frederik Zimmer og Ida Brandt | Cathrine Abigael Zimmer
|
| 2326 |
Forældre, Rudolph greve Zinzendorf og Eva Susanne født grevinde Zinzendorf | Anna Marie Zinzendorf
|
| 2327 |
v. Zytphen, Ernst Frederik, 1765-1835, Officer. Slægten v. Zytphen stammer fra Nederlandene og kom, efter at være fordrevet fra dette Land under Religionskrigen, over Sachsen og Meklenborg til Danmark i den anden Halvdel af det 17. Aarhundrede. Christian Frederik v. Z. (døbt 10. Avg. 1729 d. 20. Marts 1804) blev naturaliseret som dansk Adelsmand 1757, men efterlod ikke Afkom. Hans Faders Brodersøn var Kapitajn Frederik Gregorius v. Zytphen (f. 18. Juli 1729 d. 27. April 1774), der med sin Hustru Anna Clementine f. Fischer (f. 15. Dec. 1731 d. 16. Marts 1816) havde Sønnen E. F. v. Zytphen. Denne blev født 29. Nov. 1765 i Viborg, men da Faderen 1770 blev forflyttet til Christiania, har han her tilbragt sine Drengeaar og paa Grund af Faderens tidlige Død under saare beskedne Vilkaar. Disse bleve ikke bedre, da han 1780 kom som Landkadet til København. 1786 blev han Sekondlieutenant (med Anciennitet fra 1783) i viborgske Infanteriregiment, hvis Chef, den krigserfarne C. L. v. Blücher (II, 445), forstod at paaskjønne hans Tjenesteiver og Nøjagtighed, saa han ved Feltjægerkorpsets Oprettelse 1789 kom til dette som karakteriseret Premierlieutenant. I denne nye Tjenestestilling blev bl. a. hans udprægede Ordenssans og ualmindelig skjønne Haandskrift udnyttet, i det det blev overdraget ham at lede de store Kortarbejder. Han skuffede ikke de til ham stillede Forventninger; derom vidner hans forholdsvis hurtige Avancement: 1794 virkelig Premierlieutenant, 1795 karakteriseret Ritmester og 1798 Sekondritmester. Allerede 1792 fungerede han som Generaladjutant-Lieutenant under Lejrsamlingen ved Modbøl i Sønderjylland; 1802 og 1803 var han i Tyskland, Frankrig og Italien, og sidstnævnte Aar hørte han til de udvalgte Officerer, der i Tyskland indhentede Oplysninger om Troppebevægelserne. Imidlertid maatte han 1806 ombytte Generalstabs- med Geledtjenesten, i det han blev Kompagnichef i 1. jyske Infanteriregiment, hvis nye Chef F. C. Bauditz (I, 600) nok kunde bruge en saa dygtig Officer ved Reformationen af det forsømte Regiment. Samme Aar blev han Major, 1811 Oberstlieutenant og 1816 karakteriseret Oberst.
Han deltog i Okkupationen af Nordfrankrig 1814-15. Efter i 22 Aar at have staaet ved 1. jyske, blev han 1828 Oberst og Chef for 3. jyskeInfanteriregiment, hvor han skulde haandhæve og trods sine 63 Aar virkelig ogsaa indførte skrappere Disciplin. I sin nye Garnison, Aalborg, vandt han ved sin venlige og velvillige Optræden Befolkningens Hengivenhed, hvilket bl. a. viste sig ved almindelig Deltagelse i Højtideligholdelsen af hans 50aarige Officersjubilæum.
1831 avancerede han til Generalmajor, og 1834 kom han tilbage til Kjøbenhavn som Chef for sit gamle Regiment, det 1. jyske, men allerede 3. Nov. 1835 indtraf hans Død. Han var nøjsom og beskeden, flittig og pligtopfyldende, Stræng mod sig selv, human mod undergivne -- en helstøbt Soldat. I det borgerlige Liv nærede han Anskuelser, der for hin Tid og i hans Stilling vare mærkelig liberale.
Han ægtede 4. Nov. 1808 i Frederiksberg Kirke Louise Augusta Baronesse Pechlin v. Løwenbach (f. i Nordborg paa Als 12. Febr. 1787, d. paa Frederiksberg 13. Nov. 1869), Helsøster til Diplomaten F. C. F. Baron Pechlin (XII, 602 f.). Denne smukke, højtbegavede Dame var meget belæst, kunstnerisk og digterisk anlagt; hun har oversat Ingemanns «Holger Danske» paa Tysk. Hun var Veninde med Sophie Ørsted f. Oehlenschlæger. I hendes mangeaarige Enkestand saa hun i sit Hjem Samtidens mere bekjendte Mænd - Brødrene Ørsted, Chr. Molbech, Mynster, Sibbern, Paulli, Gunni Busck, Pet. Rørdam, Blædel m. fl. Hun var meget religiøs og anerkjendte tidlig Grundtvigs store Værd, uden dog nogen Sinde at høre til hans religiøse Parti. Hun stod Dronning Caroline Amalie meget nær, og det var hende, der først henledte Dronningens Opmærksomhed paa Grundtvig.
Joh. Lesser.
| Ernst Frederik von Zytphen
|
| 2328 |
Zytphen-Adeler, Georg Frederik Otto Friherre, 1810-78, Godsejer og Politiker, fødtes 10. Maj 1810 i København og var Søn af ovennævnte Ernst Frederik v. Zytphen. Han optoges 1823 paa Landkadetakademiet, blev 1829 Lieutenant og gjorde Tjeneste i Livgarden 1833-36, men udtraadte efter sit Ægteskab med Arvingen til Adelersborg; selv blev han optaget i dansk Adelstand 1838 som Friherre Zytphen-Adeler hvorhos Adelersborg 1843 gjenoprettedes til et Baroni. Han overtog 1839 Godsets Styrelse og tillige selve Hovedgaardens Drift og viede sig med Kraft og Iver til sit nye Kald. Han fik en stor Gjæld afdraget og oparbejdede Godsets Værdi betydelig; han viste sig i flere Retninger som Foregangsmand i Landbruget ved at indføre nye Dyrkningsmaader og Redskaber (han var 1856 den, der først brugte Dampkraft, og 1848 den, der først dyrkede Roer i større Omfang), fik tidlig Hoveriet afløst og alle Markerne drænede (1850-54). Efter en Ildebrand 1848 ombyggede Zytphen-Adeler Stald- og Ladebygninger i gammeldags Stil, men i langt bedre Stand, og gjenoptog 1868 Navnet Dragsholm. Ogsaa Skovenes Drift forbedredes, og betydelige Strækninger Jord inddroges dels under Opdyrkning, dels til ny Skovplantning. Lignende Omhu vistes for Fæstegodsets Opkomst, og Zytphen-Adeler veg ikke tilbage for Saadanne Skridt som at fjærne uduelige Fæstere eller opføre Avlsgaarde paa inddraget Fæstejord; ligeledes søgte han siden 1850 at ombytte Fæste med Bortforpagtning paa 50 Aar. Siden 1869 solgte Zytphen-Adeler derimod den større Halvdel af Bøndergodset til Selveje. End videre fremmede han Driften af Huslodder og sørgede for sine Arbejderes Velvære, fik 1868 oprettet en Forbrugsforening for dem og gav dem 1873 Andel i Overskuddet af Hovedgaardens Drift tillige med særlige Præmier for Flid og Omhu (1873-76 ialt 22300 Kr.). 1845-51 var Zytphen-Adeler som Lensbesidder Medlem af Holbæk Amtsraad og 1859-71 paa ny efter Valg af de højstbeskattede; han virkede for sund Sparsommelighed og for Hævdelse af Amtsraadets Myndighed over for Amtmanden. 1853 blev Zytphen-Adeler Formand for Amtets landøkonomiske Forening, og da han 1867 af politiske Grunde fjærnedes fra denne Post, blev han Formand i den nystiftede Landboforening indtil sin Død (fik 1875 Favrbogaard kjøbt til Landbrugsskole og Mønstergaard). Zytphen-Adeler fremkaldte 1852-62 Udtørringen af Svinninge Vejle, gav ligeledes Stødet til Lammefjordens Udtørring og blev 1873 Formand for Aktieselskabet.
Zytphen-Adeler døde 18. April 1878. - Han havde 6. Jan. 1836 ægtet Bertha Henriette Frederikke Løvenskiold (f. 20. Juli 1814 d. 9. Juni 1875), Datter af Amtmand, senere Kancellideputeret Herman Løvenskiold. En Mindestøtte rejstes for dem 6. Juli 1873 Paa Brydebjærg ved Vejrhøj. Morgenbladet og Folkets Avis 21. April 1878. Holbæk Amts Dagblad 23. April 1878.
Emil Elberling. | Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler
|
| 2329 |
Forældre, Hans Christian Øckenholt til Tordrup og Kokkedal, f.1811-87 (søn af, Toldinspektør og Justitsraad Niels Øckenholt) og Ida Lange, f. 1816-93 | Julie Margrethe Øckenholt
|
|
|
 |