Skeel & Kannegaard
Genealogy

Last Name:
First Name:
   


Photos

» Show All     «Prev «1 ... 1458 1459 1460 1461 1462 1463 1464 1465 1466 ... 2330» Next»     » Slide Show

Kjeldgaard





Kjeldgaard

Selde sogn, Nørre herred, Viborg amt.

Hvornår det første Kjeldgaard blev bygget, ved man lige så lidt om, som om hvem der har ladet det bygge; men gårdens tilværelse kan følges helt tilbage til middelalderen, og efter traditionen skal den være blevet indtaget af skipper Clement, da han i 1534 huserede med hærgen og plyndren overalt i Sallingland. På et sted inde i haven ligger der et voldsted med spor af den ældre hovedbygning, der skal have været forsynet med et tårn; men i 1787 blev denne bygning nedrevet og erstattet med den nuværende hovedbygning, der er trefløjet og omgivet af grave, der endogså mod syd, ud mod ladegården, er dobbelte (var). Hovedfløjen, der er af grundmur, er en etage høj og har gennemløbende kvist, der over hovedindgangen afbrydes af en rund­buet frontispice. Sidefløjene — også i én etage — er opført af egebindingsværk, og alle tre fløje er dækket med tegltag. Da gården efter Den første Verdenskrig ejedes af skibsreder A. Krohn, lod han fore­tage en ret gennemgribende restaurering og modernisering af hoved­bygningen, så denne kom til at indeholde en stor og særdeles god lej­lighed med indlagt bad og andre moderne bekvemmeligheder, og i hjørnerne mellem hoved- og sidefløjene opførtes to lave, ottekan­tede tårne. Omtrent 100 meter syd for borggården ligger ladegården, der be­står af tre fritliggende længer, hvoraf laden, der ligger mod syd, er opført af træ på grundmuret sokkel og tækket med pandeplader, medens de andre to længer er opført af grundmur med tegltag. I årene 1936 - 38 er en ret gennemgribende restaurering af alle gårdens bygninger foretaget, dog uden at ændre deres karakter og rumfor­hold. I 1932 blev der på 28 tdr. Id. af gårdens jorder bygget en fir­længet, grundmuret gård, som fik navnet Lille Kjeldgaard; den er dog, som det ses nedenfor, atter underlagt hovedgården. Gården har navn efter en hellig kilde, der endnu forsyner den med vand; men dens ejerforhold i ældre tid unddrager sig enhver efterforsker, både hvad ejernes navne og deres personlige forhold angår. Vi må næsten helt frem til reformationen, før vi finder beret­ninger om dette. 1524 tilhørte Kjeldgaard rigsråd Ove Vintertsen Lunge (Dyre) til Tirsbæk, død 1540, og må så med hans datter Chri­stence, der var gift med Niels Juel til Aabjerg, være kommet til Ove Juel, der 1578 nævnes til gården. Han blev lensmand på Akershus og var gift med Dorthe Daa, enke efter Otte Strangesen (Bild) til Nørholm. De havde ingen børn, og Kjeldgaard gik derfor ved Ove Juels død i 1599 over til hans brodersøn Jens Juel, der 1618 - 29 var statholder i Norge. Han døde 1634, og hans datter Christence, der var gift med Jørgen Rosenkrantz, rentemester og tillige hofmester på Sorø, arvede gården, der da var på 36 tdr. htk. Jørgen Rosenkrantz formerede boet i høj grad; thi da han solgte gården i 1668, havde den 84 tdr. htk. Det var fru Dorte Daa, enke efter Gregers Krabbe til Torstedlund, der nu overtog ejendommen; hun var en særdeles dyg­tig og velstående dame, der bl. a. ejede en stor gård i Viborg; ved hendes død i 1675 blev den overtaget af svigersønnen Bernt Due, der 1667 var blevet gift med hendes datter af første ægteskab, Lisbeth Gregersdatter Krabbe. Ejerne boede ikke på Kjeldgaard, der var bortforpagtet. Bernt Due døde i 1699, og fem år senere fik hans søn, Manderup Due, Kjeldgaard udlagt ved skifte; men allerede i 1709 af­hændede han den til Herlov Stiernholm for 12.344 rdl. Ejendommen havde da følgende hartkorn: hovedgårdstakst 32 tdr., tiender 24 tdr. og bøndergods 224 tdr. Egentlig hed den nye ejer, der var født i Hor­sens 1679, Herlov Jensen; men han antog navnet Stiernholm, da han blev adlet i 1747. Han var en driftig mand, der øgede godsets tillig­gende; men han synes også at have været en mand, der ikke vejede midlerne alt for nøje, når det gjaldt at samle til huse. Hans Lunge, der var præst i Selde, klager i 1737 til sin øvrighed over ham og an­fører, at Stiernholm har nedbrudt et grundmuret, blytækket tårn ved kirkens nordre hjørne og anvendt materialerne på Kjeldgaard, og at han vanhelligede kirken ved at bruge den som oplagsrum for sit korn, som han havde opdynget omkring døbefonten. Godsejeren ville heller ikke sørge for at istandsætte klokkerne, så de kunne ringes; den ene manglede tømmer til at hænge i og tov til at drages med, og den anden »revnede, fordi den med sten blev banket på og savnede tov at drages med«. Resultatet af Stiernholms virksomhed var imidlertid, ejendommen for en sum af 120.000 rdl. erhvervet af Frantz Vilhelm Trojel, der var teologisk kandidat fra 1807. Han måtte under land­brugskrisen 1825 afstå gården ved tvangsauktion, hvorefter han blev præst i Kornum, hvor han døde 1855. Ved auktionen blev Kjeldgaard (32 tdr. htk.) med 24 tdr. htk. tiende og 18 tdr. htk. bøndergods tilslået etatsråd Saabyes arvinger og skibskaptajn H. Krøyer for et bud på 4.000 rbdl. rede sølv; men den blev straks videresolgt til Th. Nysum. Denne ejers virksomhed på Kjeldgaard sætter Steen Steensen Blicher i sit værk »Viborg Amt« et minde ved at omtale gårdens have således: »I den sidste (Kjeldgaards have) findes en Sjældenhed, som vistnok er den eneste i sit Slags: tvende til fem Alens Højde og Arms Tykkelse opfredede Træer af — Gyvel. Med sine store, skjønne Kro­ner af lange, grønne Naale og dejlige, gule Blomster vilde de være Pragtstykker i en kongelig Have. Kjeldgaard Have fortjener saa me­get mere Opmærksomhed, som det maa have kostet mer end almin­delig Møje og Taalmodighed at skaffe den Læ for de skarpe Vesten-og Nordenvinde, for hvilke den der paa Nordpynten af Salling er udsat«. Nysum døde i 1831-, men hans enke beholdt gården til 1838, da hun solgte den til jægermester E. C. von Cossel for 33.000 rbdl. I 1853 solgte denne for 72.000 rbdl. Kjeldgaard til A. V. Wahl, der i 1867 byttede den bort mod Allinggaard ved Silkeborg. Den nye ejer var grevinde Julie Louise Sophie Tramp, født Ahlefeldt-Laurvig, enke efter hofchef, kammerherre, greve August Sophus Ferdinand Tramp. Hun efterlod ejendommen til sin søn, greve Adam Gebhardt Rudolph Tramp, der i 1888 afhændede den for 165.000 kr. (26 tdr. htk.) til forpagter A. L. Bruun, der drev gården til år 1900, da den blev overtaget af Statsanstalten for Livsforsikring, der allerede året efter solgte den til H. E. Wolf for 120.000 kr. Arealet var da 443 tdr. Id., skyldsat for 25½ tdr. htk. Uden ændringer i areal blev den i 1905 solgt til H. J. Stadell for 152.000 kr., og i 1908 solgte han den til W. Christensen, Ingerslevgaard, Ørsted, for 150.000 kr. A. L. Fro­berg, der senere ejede Østergaard i Harre herred, blev antaget som forpagter, og han erhvervede i 1911 gården med besætning og inven­tar for 145.000 kr. I begyndelsen af første verdenskrig frasolgte Fro­berg 204 tdr. Id. af arealet. På en del deraf blev der oprettet otte statshusmandsbrug. Derefter afhændede han i 1915 gården med restarealet til kreaturkommissionær Chr. Lauritzen, der allerede i 1916 solgte den for 205.000 kr. til skibsreder A. Krohn. Gårdens areal var da 240 tdr. Id. I 1924 blev ejendommen købt af J. A. Rothaus, der i 1932 frasolgte 28 tdr. Id., hvorpå Lille Kjeldgaard blev bygget. Carl E. Jacobsen, der var søn af brygger Vagn Jacobsen og fru Jo Jacobsen, købte i 1936 hovedgården. Endnu samme år tilbagekøbte han Lille Kjeldgaard, der blev forpagterbolig, for 45.000 kr., og Kjeldgaard har nu et areal på 200 tdr. Id. hvoraf 10 tdr. Id. skov. Han lod i 1938 omfattende dræningsarbejder og inddæmninger udføre. 1958 solgte han Lille Kjeldgaard til den nuværende ejer, Kristen Hansen, mens hovedgården blev solgt til J. Henry Christensen, hvis enke beholdt den til 1965, da hun overdrog den til sin svigersøn, Johs. A. Jørgen­sen, der havde bestyret gården i seks år. Pastor From i Selde meddeler, at der 1687 fandtes følgende besæt­ning på gården: 1 ridehest, 2 hopper, 2 foler, 6 studøksen, 8 stude under fire år, 4 køer, 4 ungnød og kalve, 16 får, 4 lam, 5 svin og grise. Et lille århundrede senere meddeles der i Danske Atlas, at der på gården holdes 80 staldøksne, 60 heste og køer samt 100 får. (Danske Slotte og Herregaarde)



EJERE

1524 Ove Vincentsen Lunge (Dyre) Voldsted

1540 Niels Juel

1634 Jørgen Rosenkrantz

1668 Dorte Daa

1675 Bernt Due

1709 Herlov Jensen (Stiernholm)

1783 Fr. Stiernholm

1787 Hovedbygningen opført

1810 - 67 Forskellige ejere

1867 Julie Louise Sophie Tramp

1888 - 1916 Forskellige ejere

1916 A. Krohn

ca. 1920 Hovedbygningen ombygget og to tårne opført

1924 J. A. Rothaus

1936 C. E. Jacobsen

1958 J. H. Christensen

1965 Johs. A. Jørgensen

1993 Henry Jørgensen overtager gården efter sin far.


Owner/Source© Copyright - Kannegaard
File namekjeldgaard.JPG
File Size242.03k
Dimensions974 x 559
Linked toOve Vincentsen Lunge, (Dyre)

» Show All     «Prev «1 ... 1458 1459 1460 1461 1462 1463 1464 1465 1466 ... 2330» Next»     » Slide Show






This site powered by The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 11.1.2, written by Darrin Lythgoe 2001-2019.

© Copyright All rights reserved by Kannegaard